Kumite

KarateKid.dk træner kun Kumite - Kumite er det japanske ord for kamp.

På denne side kan læse lidt omkring kumite og få lidt inspiration.

Kampstilling

Det er super vigtigt at have en god kampstilling. Her er et par bullitpoints, du kan bruge som retningslinier.

  • Hagen ned mod brystet
  • Øjne mod modstander
  • Afslappede skuldre
  • Hænder peger altid mod målet (klar til at angribe)
  • Armene er ca. I en vinkel på 45 grader
  • Bagerste hånd dækker kroppen og albuen må ikke stikke ud bagfra
  • Overkroppen er bøjet let fremover, forreste hånd kan nå forreste knæ med fingrene.
  • Benene er bøjet og klar til afsæt og spark.
  • Fødderne har aldrig hælene i gulvet.

 

Arealtaktik
Kend arealet – 8x8 meter (senior)
Styr din modstander – ved at lave åbninger, så man selv bestemmer hvor modstanderen flytter sig hen.

Hav en god placering i forhold til dommerne.

Afstand
Noget af det vigtigste er at alle angreb bliver lavet fra korrekt afstand. Sørg for at dine step/bevægelser bliver tilpasset din modstander.

Bevægelse
Opbyg altid angreb
Flyt hovedet ved stød og parader. (flyt modstanderens målskive)
Undgå at hoppe op og ned, men i stedet frem og tilbage, hold spændstigheden i benene.

Mentalt
Vær 100% klar når du gå hen til arealet.
Se overbevisende ud når du går ind på arealet – ret ryggen og kig på din modstander.
Hav lysten til at være på arealet
Hav lyst til at gå hele vejen/vinde.
Flyt dig tydeligt fra angreb, så din modstander mister modet – der er lang vej.
Slip ikke presset unødvendigt og hold kampen hele tiden.

Fysik
Sørg for at være i god fysisk form, gerne bedre form end din modstander.
Undgå halve teknikker og angreb du ikke mener – spar på kræfterne.

Reglerne
Kend til alle WKF reglerne.
Kender du reglerne kan du bruge det i din taktik.
Kender du reglerne bliver du heller ikke forvirret over hvad dommeren gør og siger under kampen.

De nyeste regler kan altid findes på vores nyhedsside.

Vær en fair fighter, vis respekt for din modstander og for dommerne.

Udstyr
Sørg for dit udstyr altid er i orden og opfylder alle de krav der er til den turnering du skal til.
Lav en huskeseddel over de ting du altid vil have med til dine stævner eller træningslejre osv.
 

Forslag til huskeseddel:

  • Gi evt. Flere + bælter
  • Overtrækstøj/klubdragt
  • Alt i beskyttelsesudstyr – Handsker, fødder, skinner, tandbeskytter, bodyprotection, skridtbeskytter og brystbeskytter for kvinder
  • Facemask benyttes ikke i Danmark.
  • En pose el. ekstra taske til udstyr så man nemt kan have det hele samlet og kan flytte fra areal til areal osv.
  • Drikkedunk/ vand/ energidrik/ proteindrik
  • Madpakke / frugt
  • Negleklipper /sportstape/ isposer
  • Træningssko
  • Håndklæde og skiftetøj /Toiletting
  • Musik

Undgå at medbringe alle mulige ekstra ting, så som ure, smykker osv. oftest kan man ikke få låst sine ting inde og kan ikke holde øje med det hele tiden. Desuden er det også nemmere at overskue sin taske når der ikke er alt muligt andet.

Sørg for at hygiejnen er i orden, negle er rene og klippet, ikke pandebånd eller hårspænder o. lign.

Coaching
Det er altid en fordel at have en coach med til stævner.
Coachen skal hjælpe med at holde styr på alle oplysninger omkring areal, kampfarve, tidspunkter osv.
Aftal nogle delmål med coachen, så du har et fokuspunkt i dine kampe.
Brug coachen som sparringspartner på din taktik.
Lyt til coachen under kampen – gå evt. i en bue tilbage til din plads på arealet, få kontakt med coachen og lyt så til hvad der bliver sagt.

Taktik
Er det muligt at få vide hvordan din modstander kæmper, så er det en fordel at kunne lave en taktik ud fra det.
Det kræver en god karatekæmper at kunne omlægge sin taktik, mens man er på arealet.
Lav ikke de samme fejl flere gange, men skift taktik hvis noget går skidt.
Virker planen så forsætter man indtil modstanderen, har fundet ud af hvad der sker.

Opvarmning
Sørg for en grundig opvarmning, når du er til stævner. Pulsen skal helt op under opvarmningen. På den måde kan man hurtigt gøre sig klar ved et par enkelte hop inden sin kamp.
Brug opvarmningen til at få en god følelse med dine teknikker.
Find ud af hvilke teknikker der virker for dig på dagen og glem de andre.
Få en god udstrækning af både arme og ben.
Efter opvarmning er det vigtigt at få sin overtrækstøj på, så man ikke får kolde muskler igen.

Kost
Spis sundt også i ugen optil stævnet.
Sørg for at få let mad, der ikke ligger tungt i maven og som har hurtigt optagende kulhydrater inden kampene.
Efter kamp eller håndtræning er det vigtigt at få proteiner og kulhydrater, så kroppen hurtigt kan blive klar igen.
Drik masser af vand og evt. lidt energidrik.